Af Karsten Mathiasen
Mit hjerteærinde
er, at samle baggrundsviden og historier
om tilgivelse og forsoning, historier
som inspirerer de stridendes vilje til
tilgivelse. Historier hvor intet er
for småt og intet er for stort…
Fra den lille forurettelse til folkedrab.
Historiefortællingen er helt unik
i konfliktløsning, tilgivelse
og forsoning. Hvis den sårede
sjæl sætter ord på
sine følelser, løsner
det op. Gen-integreringen af historiefortællingen
i vores liv er fuldstændig uvurderligt!
Med Vigga
Bros ord: ”Lad os finde den historie,
som stikker en kæp i hævnens
og hadets hjul!”
Mere fredsforskning efterlyses! Jeg
vil gerne stille spørgsmålet:
Mens vi bruger astronomiske pengesummer
hvert år på våben
og militær, hvor meget bruger
vi så til forskning i Tilgivelse
og Forsoning? Jeg vil foreslå
et ”krone til krone”-princip,
således at hver gang der bruges
en krone på våben og militær,
så bruges der også en krone
på forskning i Tilgivelse og Forsoning.
Det ta´r nok lidt tid at få
overbevist politikerne om, at der er
nogle prioriteringer, der skal laves
om. I mellemtiden må græsrødderne
arbejde. Projektet var først
tænkt som en ”Håndbog
i Tilgivelse”, men er så
blevet udvidet til ”Tænketank
For Tilgivelse”. Jeg har oplevet
en stor positiv interesse. Helt utroligt.
Tak for overvældede mange bidrag.
Tak for de bidrag, der kommer…
Hvorfor har jeg denne enorme interesse
for tilgivelse? Det er fordi jeg er
en følsom sjæl og det går
mig på med den ufred og uretfærdighed,
der er i verden. På det personlige
plan vil jeg gerne blive et tilgivende
fredsmenneske. Fra barns ben er jeg
altid blevet rørt over fortællinger
som ender med forsoning. Jeg arbejder
med dette emne først og fremmest
fordi jeg kan li´ at gøre
det!
Karsten Mathiasen
|