Af Karsten Mathiasen

Grundlægende arbejdshypotese:
Mennesket er født godt!
Tilgivelse kan integreres som et naturligt begreb overalt i samfundet, og det vil frigøre utrolige ressourcer og skabe en mere fredelig verden.

Ovre på den anden side af hækken, her for enden af den markvej, der hedder Hugkrogen, der bor et meget filosofisk menneske ved navn Poul Nielsen. Han er i gang med et bogprojekt om ’Menneskets Natur’ Her i dokumenterer han at mennesket fra naturens side er godt. Fra fødslen af vil vi kun hinanden noget godt. Og lykken er – stik imod de fremherskende mig og mig selv først-liberale tendenser, at gøre noget for sine medmennesker. Spørg selv lykkeforskerne og Dalai Lama.

Jeg hørte den samme grundsætning i en SFO, hvor jeg arbejdede som historiefortæller: Mads på ni år råbte af fuld hals enten lige før eller lige efter et slagsmål: ”Men jeg er født fredelig” Fredelig og fredelig, tænker mange forældre ved mindet om de små skrighalse…. Netop barnets gråd bringer det bedste op i os og vi gør alt for at give det den omsorg, det har behov for. Hvor omsorgen svigter, der kommer ondskaben ind i det lille barns liv…

Det varer noget tid endnu før Poul er færdig med bogen om ’Menneskets Natur’. I mellemtiden må vi nøjes med at læse nogle kronikker og debatindlæg, hvor han nærmer sig emnet. Heldigvis kan jeg til hver en tid gå over på den anden side af hækken og få en prædiken om det gode i mennesket og arvesyndens vederstyggelighed. Hvis du vil give ham respons til hans projekt, så skriv til Poul V. Nielsen, Hugkrogen nr 1, 4640 Fakse. Eller ring til ham på tlf. 56 72 51 82 Pouls artikler vil løbende blive lagt ind på siden her. Hav tålmodighed… Læs Pouls kronik "Alternativ Juleprædiken". Klik her (word-dokument).

Essensen i det jeg vil er:
JEG VIL HAVE HÅB, og der er ikke nogen større glæde end at dele dette håb med andre. Når håbet bliver konkretiseret bliver det til VISIONER. Visioner er DRØMME, som vi er fælles om. Jeg tror på at HÅB, VISIONER og DRØMME er vores redningsplanker i 'den bimse verden'…

Martin Luther King sagde:

Mørke kan ikke uddrive mørke;
det kan kun lyset.
Had kan ikke uddrive had;
det kan kun kærlighed.
Had mangedobler had,
vold mangedobler vold, og hårdhed mangedobler hårdhed
i en nedadgående ødelæggelse.
Det ondes kædereaktion
-had avler had,
krig skaber flere krige -
må brydes,
eller vi slynges ned
i tilintetgørelsens afgrund.

http://www.forgivenessday.org/hero.htm

Det centrale er ikke at dømme endsige fordømme, men at give.

Tilgivelse er: " Letting go of your right to blame”

Jeg vil gerne citere et par af de indlæg I dialogboksen I denne hjemmeside, som jeg er allermest glad for. Af den grund at det er her jeg personligt har mest at lære. At indse at det væsentligste er at give afkald på min ret til at fordømme. Nabo Poul siger også: Tout comprendre et tout pardonner – At forstå alt er at tilgive alt.

Lidt om tilgivelse.
Kære Karsten.
Jeg synes lige, du skal have et par ord med på vejen om tilgivelse fra min hånd.

Som du ved, har jeg i juli måned været på kursus i Sverige i shamanistisk healing. Der citerede amerikaneren Jonathan Horwitz, vores underviser, i en eller anden for denne definition af begrebet. Tilgivelse er: " Letting go of your right to blame." Muligvis har du truffet på det før, men nu er den videresendt herfra.

Hvis vi ikke giver nogen skyld, er der ikke noget at tilgive, det er sandt nok. Jeg er enig i, at skyldsbegrebet er centralt, når vi forsøger at se på en definition af tilgivelse. Skyldsplaceringen, det vil sige vores tillærte reaktion på et tildragende, det at vi per automatik retter skylden mod nogen eller noget, er efter min mening kulturbestemt og udtryk for det fremherskende lineære princip i vor vestlige kultur. Når nogen har trådt mig (A) over tæerne, retter jeg straks skylden mod (B) ham som trådte. Måske vi i stedet skulle se på det samme tildragende som en langt mere kompliceret sammensat tilstand, se på det i sit dynamiske interaktionsmønster, i sin universelle sammenhæng. Gør vi det, vil det ideelle og samtidigt reelle billede være, at intet slutter eller begynder, at alt (også en øm tå) er del af den bevægelige universelle udvikling. Tiltræder vi det cirkulære princip, råber det imidlertid på vores ansvarsevne som reagerende væsener. Hvilket vender pilen mod mig selv som menneske. Herudfra går min energi, min filosofi; jeg mener igen og igen, at det er mit personlige ansvar, det handler om - også i forhold til tilgivelse. Det er mit ansvar, hvad jeg vælger at sende ud. Måske kommer jeg dog længst med at sende en smuk healende tone ud, ikke en række ord .....

Husker du, jeg i sin tid skrev disse sætninger til dig: "At tilgive. Jeg kender lettelsen, når jeg giver slip i tilgivelse. Men jeg erkender samtidig det egoistiske heri. For jeg kan ikke tilgive uden først at have placeret skyld hos den anden. Og derved bliver begge dele rekvisitter i min egen lille cirkusforestilling." Jeg er stadig af den mening og kunne lige få lyst til at understrege det yderligere ..... før jeg i ædelmodighed hæver mig over skyldneren i tilgivelse, må jeg først have stemplet ham som skyldner. Jeg sætter derved mig selv i to gyldne stole, først som den der har ret til at dømme og siden som den der i elvte time benåder. At tilgive er en konstruktion. Du må undskylde, men sådan ser det ud for mig. Lad os bare tage diskussionen. Tilgivelse er en konstruktion, hvor mit ego vinder førsteprisen.

Jeg har talt med Poul, din nabo, om tilgivelse også, der hørte jeg mig selv sige, at tilgivelse ikke for mig føles som hovedproblemet. For mig er tilgivelse ikke det centrale omdrejningspunkt, det revolutionerende og frigørende mål. Det centrale er ikke at dømme endsige fordømme, men at give. Jeg mener, det er vigtigt ikke at tage kraft fra andre, ved at give dem skyld. Giv dem kraft i stedet. Det kan gøres på utallige måder .... i kærlighed, hvilket igen er et personligt anliggende.

Jeg mener, tilgivelses-diskussionen bør tilføjes en selvgennemlysende, selvkritisk vinkel, inden vi tager spørgsmål op om den sociale, nationale og globale tilgivelse. Vi må se lidt på tilgivelsens væsen, før vi begiver os derud. Også fordi det er langt lettere at bedømme/fordømme det som ligger langt væk fra os selv. Det vil sige mere omkostningsfrit og derved ret billigt efter min mening. Ønsker gode kræfter at tage imperialismens, Hitlers eller USA's grusomheder op i tilgivelsens perspektiv, går jeg ikke med. For på sin vis er alt (det vil sige alle hændelser) efter nærmere analyse forklarligt og derved forståeligt. Min moral opmåler derimod om det samtidig er acceptabelt, men deri behøver jeg hverken at blande skyld eller tilgivelse.

Du binder energi ved ikke at tilgive. Det vil jeg give dig ret i. Mit råd til dig er dog ikke at give slip i tilgivelse. Mit råd er at give slip længe inden skyldsspørgsmålet melder sig. I det uendeligt lange sekund vi kalder Nuet.

Kærlig hilsen Lilli

Lilli Bech Jensen (den 23.8.2005 kl. 19:19)

Offer og bøddel rollen.
Jeg må lige knytte yderligere en kommentar, til det jeg læser her i dialogboxen.

Opgaven er ikke let, for vi er alle produkter af vores samtid. Men min erfaring er på det faglige såvel som på det personlige plan, at i det øjeblik vi formår at sætte os ud over offer/bøddel rollen, er vi fri. Måske går din vej ud af en sådan rolle gennem vrede, had eller raseri, gennem "forståelse", konfrontation, symbolske mord, dom og oprejsning. Så må du gå den vej. Men det lyder i mine øren primitivt. Jeg mener, vi kommer meget længere, ved at løfte os lidt, ved at træde et skridt tilbage og derved sætte os ud over vores subjektive og begrænsende sandhed.

Vær opmærksom. Pas på du ikke lader dig indfange i hverken en offer eller en bøddel rolle.

Mange hilsner Lilli

Lilli Bech Jensen (den 23.8.2005 kl. 20:9)

Apropos Lillis indlæg har Jacob Holdt skrevet ’Om at se ofret i undertrykkeren’ http://www.american-pictures.com/dansk/artikler/naziexdk.htm

Min nabo Poul Nielsen skrev en artikel om hvordan han var blevet bekræftet i sin tro på det gode i mennesket engang han så en morder i øjnene.

Om nogen, har Jacob Holdt set mordere i øjnene, og han er i allerhøjeste grad blevet bestyrket i sin tro på det gode i mennesket.

http://www.american-pictures.com/dansk/artikler/godhed.htm

Jeg skrev til Jacob, at jeg havde printet artiklen ud til Poul, som ville blive meget glad for den.
Jacob skrev tilbage:

"Jamen, den artikel om Godhed skal snart udvides. I mit årlige julebrev til gamle skolekammerater skriver jeg en lignende historie om KKK-grand dragon Robert som satte sit liv på spil for at redde de sorte. Prøve at læse fra side 3 nederst under billedet af mig og klanlederen og Robert her" http://www.american-pictures.com/dansk/jacob/julebrev/jul2005-3.htm (Start fra linien "Han var kommet herop til klanens hovedkvarter").