2.5.2

Islam

 

En beretning fra Saudiarabien om tilgivelse

I vores mediebaserede forestillinger om muslimer ser vi dem som onde hævnende muselmænd. Det billede stemmer ikke med virkeligheden.

”……vi skulle tilgive, for det er, hvad Koranen advokerer for”

 

På hovedtorvet i landsbyen Sabya i den sydlige del af kongeriget myldrede det med troende før fredagsbønnen, da Jabbar Abdul-ghani bin Isa steg ud af politibilen. Han regnede med, at hans sidste time på Jorden var kommet.

”Oppe foran, blot hundrede meter væk, bag moskeen, kunne jeg se bødlen,” mindes han. ”Jeg kunne se hans sværd glimte i solen.”
Fra torvets modsatte side så Muhammad Banaygh på. Han havde ventet 17 år på dette øjeblik – lige fra den dag, hans far blev dræbt i slåskamp med Jabbar Abdul-ghani bin Isa.

Men da hans fars morder blev ført hen til bødlen, besluttede Muhammad Banaygh pludselig, at mere blodsudgydelse ikke ville løse noget.

”Jeg vendte mig mod min bror og onkel og sagde: ´Lad os stoppe det´.” De vinkede hektisk for at afværge henrettelsen.
Jabbar Abdul-ghani bin Isa, der sidder på den anden side af bordet i kaffebaren, beskriver de næste øjeblikke så levende som kun én, der har stirret ned i sin egen grav, kan: ”Mængden begyndte at klappe, og én af mine vagter kyssede mig på panden. ´Gud være lovet,` sagde han, `det er hans vilje, at de har tilgivet dig.´”
Ifølge sharia – det muslimske lovkodeks, som følges i Saudi-Arabien – afgøres en morders skæbne af ofrets familie. Saudiske dommere havde gennem 17 år ved de tre obligatoriske appeller, der forlanges i mordsager, uophørligt arbejdet på at bevæge Banaygh-familien til tilgivelse.

”Dommerne talte med os mange, mange gange,” siger Muhammad Banaygh. ”Det er Jeres ret at tilgive eller lade være”, forklarede de. ”De ønskede, at vi skulle tilgive, for det er, hvad Koranen advokerer for.”
……

Faktisk var barmhjertighed og intellektuelle præstationer engang arabiske kendemærker og hovedelementer i den revolution, profeten Muhammed smedede i perioden, der i Europa kendes som den mørke middelalder.
De samme århundreder var en guldalder for arabere og islam, en eksplosion af kreativitet markerer en åbenhed over for viden og videnskab. De vigtigste opdagelser blev gjort i det niende århundrede, da lærde i Baghdad begyndte at oversætte fremmede kulturers og den klassiske oldtids videnskabelige og filosofiske hovedværker.

I fællesskab med indiske matematikere forbedrede arabiske lærde det moderne talsystem og skrev den første afhandling om algebra. Inspireret af græske tekster, der i Vesten var blevet forbudt som ”hedensk kætteri”, gjorde de banebrydende fremskridt inden for astronomi og fysik. Araberne opfandt papirmøllen, og dens billige erstatning for pergament var med til at starte forlæggerindustrien.

 

Kilde: National Geografic nr 10, 2003, side 45 – 48.


 
   

 

 

 

www.tilgivelse.dk - Copyright © Karsten Mathiasen 2005